Gå videre til hovedindholdet

At hjælpe hinanden

Projekter er spændende, men når jeg selv skal udføre dem, kommer der et tidspunkt, hvor jeg bliver mættet og projektet har tendens til at gå i stå. At komme videre kræver viljestyrke og selvdiciplin. Jeg var ved at komme til det mæthedspunktet med "hullet i jorden" efter at have gravet over 6 tons jord op og kørt det væk.

Men idag er projektet sikret, så det ikke holder pause. Vi er så heldige, at svigerfamilien er kommet for at hjælpe og der er pustet ny energi i gravearbejdet. Der er dog et aber dabei - desværre er de bestilte dele ikke kommet på trods af, at de blev bestilt for 8 dage siden og med lovning på 2 dages leveringstid. Så jeg krydser virkelig fingre for, at varerne kommer imorgen så en manglende levering ikke spænder ben for udnyttelsen af den nytilførte energi.

At være to om et projekt er desuden meget givende. Man taler så godt sammen imens. Mange emner når at blive vendt, både alvorlige, personlige eller sjove - samtalen glider så let og naturligt samtidig med aktivitet. Og pauser uden samtale er ikke pinlige pauser, som det kan være i andre sammenhænge, men det er naturlige pauser idet projektet tager opmærksomheden.

Og samarbejdet med pap-svigerfar går som en leg. Vi er begge meget engagerede, når vi går igang med et projekt. Vi kan diskutere, inspirere, undres og forklare med stor respekt for hinanden og hinandens synspunkter og ideer. Så arbejdet glider let.

Mens vi går i haven, tryller svigermor i køkkenet og laver det dejligste mad. Idag var stod menuen på lammeculotte, ovnstegte kartofler, rødbedesalat og græsk salat. Det er dejligt at blive serviceret, så opmærksomheden kan holdes på projektet.

Det er dejligt at hjælpe hinanden og projekter går altså nemmere, når man er sammen om det!

Kommentarer

  1. Kom varerne så, hader nervøsiteten omkring den slags. Og helt enig havehjælp er det bedste, og en rigtig god måde at lære hinanden at kende.

    SvarSlet
  2. Hej Karen,
    Varerne kom efter jeg havde været helt oppe i "det røde felt" overfor leverandør fredag morgen!
    Håber jeg får tid til en opdatering i aften, for projektet skrider fremad og det bliver så godt.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad