Gå videre til hovedindholdet

x for hybrider

Latinske plantenavne kan være en prøvelse for nogle - hvorfor huske på de latinske, når langt de fleste planter har danske navne? Men nu er det sådan, at ved at betegne en plante med det latinske navn, så er vi sikker på, at vi taler om den samme plante, dvs. at vi bruger den samme nomenklatur.

"Inden for botanikken og zoologien er nomenklaturen den videnskabelige navngivning, der har til formål at skabe klarhed og entydighed, således at ét bestemt navn er permanent knyttet til én bestemt taksonomisk enhed" (definitionen er lånt her). Og det var den kendte svenske botaniker Linné, der var ophavssmand for det binære nomenklatur dvs. at et plantenavn består af først et slægtsnavn og derefter et artsnavn.

Og nu så til x'et; når to plante-arter krydses, så angives det med et x mellem de to artsnavne og der er dermed skabt en hybrid! Jeg har ofte undret mig over, hvad x'et i plantenavne stod for - men nu ved jeg, at det er en krydsning mellem to arter!


Nu går jeg ikke så meget op i de latinske plante-navne, da jeg jo kun er en have-hobbyist. Jeg kan derfor heller ikke udpege en plante i min have, som indeholder et x i plantenavnet. Det er således heller ikke muligt for mig at tage et billede af en plante, som er en hybrid. Istedet er det én af de dejlige forårsbebudere, som må ledsage dette indlæg!

Jeg blev klogere - måske også andre - og derudover var det mit forslag til bogstavet X i ABC Scandinavia :-)

Kommentarer

  1. Det er smart at bruge de latinske navne ..har ofte tænkt at jeg burde lære dem men er ikke rigtigt kommet igang..:)
    God weekend og påske herfra

    SvarSlet
  2. Hej Karina
    Så er man ihvertfald sikker på, at taler om det samme :-)

    Du ønskes også en god weekend og påske :)

    SvarSlet
  3. Det er med de latinske plantenavne som med så meget andet. Jo mere man bruger dem, desto bedre hænger de fast.

    I dagligdagen kan det være fuldstændigt ligemeget om man bruger det danske eller latinske navn, men at kende SAS (slægt-art-sort), er særdeles vigtig, hvis der er en helt bestemt plante man gerne vil have fat i. Kender man f.eks. kun slægtsnavnet kan man jo risikere at komme hjem med noget helt andet, end det man havde forestillet sig.

    SvarSlet
  4. Hej Vivik
    Du har fuldstændig ret. Jeg anvender latinske udtryk hver eneste dag på arbejde og indimellem kan det være svært at finde et dansk navn - de latinske ligger lige for når de anvendes jævnligt :-)

    SAS er da et udtryk der er til at huske - tak for tippet :)

    SvarSlet
  5. Jeg prøver, at huske de latinske navne, men det er mere fordi jeg snakker planter på tværs af landegrænserne. Herhjemme bruger jeg oftes det danske navn.

    SvarSlet
  6. Hej Madam
    Er det på skrift eller mundligt, at du snakker planter? Synes det tit er svært at lægge trykket rigtigt på de latinske navne!

    SvarSlet
  7. Latinske plantenavne er heller ikke lige min stærke side, men det er ret praktisk at kunne lidt til husbehov f.eks. på planteskoler og i webbutikker eller andre steder, når der ikke er billeder. Det er i hvert fald oftest de steder, jeg ærgrer mig over, at jeg er dårlig til det.

    SvarSlet
  8. Hej Ina
    Ja, det er praktisk at kunne lidt af de latinske navne - specielt hvis man er på jagt efter en helt specielt plante er det latinske navn vigtigt.

    Ha' en dejlig havelørdag :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad