Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juni, 2012

Nu med hængekøje

    Så overgav jeg mig! Jeg har ikke været vild med tanken om en hængekøje i haven fordi jeg ikke har         brudt mig om de foreslåede steder. Men her er det ok.       Og jeg må jo indrømme, at jeg er begejstret for tanke om, at sønnike kan ligge i hængekøjen og evt. læse sommeren over og hygge sammen med mig, mens jeg går i haven :-)       Stativet, som hængekøjen hænger på, fik jeg malet forleden. Nu er det tid til at få indkøbt et galvaniseret rionet, så tobakspibeplanten kan få noget at kravle på inden den får invaderet hele bedet med høstanemoner, som gror mellem stativ og stakit.     Og hvilken morgen at stå op til. Solskin, fuglekvider, vindstille og en hel ubrugt havedag i vente - så     kan det ikke blive meget bedre :-) 

Rosenslynger og Clematis Rouge Cardinal

I det nye mørke bed har jeg plantet en del planter af rosenslynger op af rionettet. Det er planter fra frø, som jeg har fået af Marianne fra "Den helbredende have". Og de blev plantet ud for ca. 14 dage siden efter at de havde leget "kluddermutter" inde i stuen, fordi de stod tæt. Allerede for 14 dage siden var der små lyserøde blomsterknopper, men nu er de første blomster sprunget ud. Og så er det jo tydeligt at se, hvorfor blomsten også bliver kaldt for prinsesseskørt eller Willy's Dick På rionettet plantede jeg den mørke clematis 'Rouge Cardinal' i foråret. En billig plante fra Rema 1000 og jeg må sige, at den gør det godt. Cardinalen er sprunget ud og hvilken smuk farve. Farven kommer ikke helt til sin ret på billedet - den er knap så lilla i virkeligheden. Planen var at bedet skulle indeholde planter med mørke og/eller lyserøde blomster. I foråret havde jeg et par digitalisplanter, som skulle blomstre i år. Da jeg både har lyserøde o

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   Til venstre fo

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.

Pæonen

Pæonen med myrer, som jeg viste i sidste uge er nu sprunget ud. Og det er helt bevidst, at jeg skiver pæon i ental i overskriften, for der er foreløbig kun denne ene. Der er dog et par knopper mere på samme plante. Det er første gang, at den blomstrer, så jeg har været spændt på at se, hvordan den så ud. Pæonen er navnløs, idet den er købt i Netto for et par år siden - inden jeg syntes, at det var spændende at  kalde mine planter ved navn. Men den er nu smuk alligevel. I basinbedet (= skvalderkålsbedet), som skal nedlægges, står der endnu en pæon med et par knopper. Jeg tror, at det er den smukke silkepæonen Festiva Maxima. Den blomsterede faktisk rigtig fint sidste år, men den kan vist ikke lide at være omgive af den invasive skvalderkål. Jeg havde planer om at grave den op sidste år , men det fik jeg aldrig gjort alvor af. Jeg aner ikke, hvornår det er bedst at flytte den, men jeg tror, at jeg tager chancen og befrier den efter afblomstring. Så kan den komme i kar

Gult med struktur

De gule prikbladet fredløs er sprunget ud i det gule forhavebed. De har en tendens til at brede sig, så de skal holdes i ave. Men bortset fra det, så holder jeg meget af den smukke gule blomster. Den prikbladede fredløs står sammen med planter med andre bladstrukturer, hvilket giver liv i bedet. På billedet ses i forgrunden de lancetformede blade fra dagliljer. Og bagved anes en stedsegrøn med en helt anden bladstruktur. I forhaven er der også en del gule lærkesporer. De er selvsået og denne har fundet vej i en op over en flok efeu (én af de sidste rester af efeu i haven). Sammen med lærkesporen står en selvsået stinkende nyserod. Nyserodens savtakkede, spidse og stive blade danner en fin kontrast til de bløde og runde blade på lærkesporen. Denne kombination synes jeg bare er skøn sammen de luftige gule blomster fra lodden løvefod sammen med de gule kompakte spidser fra den stedsegrønne. Og så passer de så fint sammen i farven.

Have-foto-sjov med MarbleCam

Forleden dag fandt jeg en ny app til Iphone og jeg måtte selvfølge straks i gang i haven. Storkenæben blev et af mine første ofre. Det er da 'sjovt' - og så er app'en tilmed gratis. Update; jeg fik ikke skrevet app'ens navn på dette indlæg. App'en hedder MarbleCam

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Planter i det mørke bed

Jeg har sådan en lyst til at vise jer nogle af de planter, som jeg har i det bed, som jeg gravede større i går. Planen er, at der skal være planter med mørkt løv eller blomster krydret med lyserødt. De fleste af planterne er byttere, gaver eller arvestykker - det bliver et dejligt minderigt bed. Den første jeg vil nævne er den purpurfarvede fredløs Lysimachia artopurpurea 'Beaujolais'. Fredløs såede jeg i februar 2011 og jeg synes, at den er utrolig smuk, hvis jeg selv må sige det. Én anden plante jeg har for første gang er lykkekløveren Oxalis deppei 'Iron Cross'. Ja, firkløveren må selvfølgelig hedde lykkekløver. Det er det mørke i kløverbladene, som jeg faldt for og så er de lyserøde blomster jo krydderiet indtil frosten tager dem. Lykkekløveren siges at kunne overvintre i zone 8 dvs. ned til 12 frostgrader, så hvis jeg skal være sikker på, at den overvintrer, så skal den vist tages op. Er der nogle som har erfaring med lykkekløver og vinter, så er jeg

Hurtigt for småt

Knap har jeg fået tilplantet et af de nye stakit-bede førend det er for småt til de planter, som jeg gerne vil have i bedet. Bedet her planlagde og gravede jeg i marts og allerede nu må jeg grave det større. Utroligt så hurtigt det kan gå med nye behov for sort jord. Marts 1012 Bedet ligger mellem det blå bed og det nye bed med høstanemoner. Dette bed og det blå bed er adskilt af en nyplantet liguster-hæk hvor det blå bed var bredere end stakit-bedet, som det ses på ovenstående billede. Juni 1012 Men nu er bedet gravet større i den ene ende altså mod det blå bed, sådan at det er lige bredt med det blå bed. Det har givet lidt mere jord at plante i, men allerede nu er der ved at være fyldt op igen, utroligt.

Uægte jasmin

Jeg har et par store buske i haven, som står så flotte lige nu. Den ene er dronningebusken , som jeg viste forleden dag. Og den anden er den uægte jasmin, som er helt hvid af blomster lige nu. På den ene side danner den overstander til det gule bed. De hvide blomsters gule midte passer rigtigt fint til de gule dagliljer og den prikbladede fredløs, som er på nippet til at springe ud. Den uægte jasmin står ved carporten og danner overstander til de grimme skraldespande, som jo skal stå et eller andet sted. Men det er lige ved, at man helt kan glemme at se dem, når der er så smukt et skue over, som tager alt opmærksomhed. Og man nøjes ikke kun med at blive budt velkomment af det smukke skue. Der hører også en ganske vidunderlig duft med - gid man kunne sende duft gennem skærmen, så I kunne dufte. I dag til morgen klippede jeg en lille buket, som jeg tog med på arbejde. Den står i en skøn gammel hvid keramikkande. Jeg gætter på, at den har været brugt i tidligere tider p

Behårede fingerbøl og myremøde

Vidste du, at digitalis har masser af små 'hår' inde i fingerbøllen? Jeg vidste det ikke før i dag, hvor jeg var forbi med macrolinsen. Egentlig troede jeg, at jeg skulle fotografere de fine pletter inde i blomsten, men det blev 'hårrene' som kom til at tage opmærksomheden. Lige ved siden af var der møde blandt myrerne. De kravlede fortravlede rundt på de store knopper - de var ihvertfald svære at få til at sidde stille, så kameraet kunne nå at stille skarpt. Jeg synes altid, at der er myrer at finde på pæonknopper ligesom de også altid findes på bjergknopurten.

Skøn bloghave-besøg

Jeg har været på et skønt havebesøg hos Lene fra Lavendelpigen . Aftalen kom i hus da hun havde et par akelejer 'Green Apples', som hun gerne ville forære mig. Og det siger jeg absolut ikke nej tak til. At foræringen også indebar en havevandring, ja så følte jeg mig dobbelt heldig. Lenes have er en rigtig skøn parcelhushave i flere niveauer og med opdeling i mange bede indeholdende rigtig mange smukke og dejlige planter. Deriblandt også mange som jeg ikke har set tidligere. Og så blev jeg meget imponeret over Lenes viden - hun kunne huske navnene på alle planterne i haven. At der pludselig var gået halvanden time i haven vidner om, at to havetossede kvinder kan nørde (ment på den positive måde) så meget, at vi glemmer tiden. Det var skønt at dele haveinteressen og se en smuk have. Og ja, kameraet lå i bagagerummet - det glemte jeg fuldstændigt, så billeder får I desværre ikke. Ud over akelejerne 'Green Apples', fik jeg også et par staudevalmuer med hjem. De sto

Dronningebusk

Den smukke dronningebusk er sprunget ud i fuldt flor og der er rigtig mange blomster på i år. Den står for enden af trædækket og passer rigtig fint til det sorte. Foran busken har vi et par havestole, hvor vi kan nyde morgenkaffen i solen - når solen altså viser sig, hmfph. Og endnu et hmfph; alle skvalderkålene i bedet til venstre! Dem har jeg opgivet at komme til livs, så i stedet skal jeg have lavet en anden løsning, som ikke inkluderer jord. Da vi flyttede havde busken været formklippet i mange år, så det blev vi troligt ved med. Men den blev efterhånden lidt blomsterfattigt i den nederste del. Så for et par år siden tænkte jeg, at jeg hellere løbende ville forynge busken ved at klippe lidt gamle grene væk hver år og så lade de overhængende grene blive en del af buskens charme. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt - synes det ser supergodt ud med disse hængende grene, der giver busken et luftigt udtryk, som passer rigtig godt til dens blomsterrigdom.

Blåregn og rosa rose

Marianne fra 'Den Helbredende have' spurgte forleden til, hvordan det mon gik med blåregnen på terrassen. Og jeg kan berette, at den vokser rigtig godt og nu dækker hele rionettet. Ja, den vokser faktisk så godt, at det med jævne mellemrum er nødvendigt at give den en god 'hair-cut' for at den ikke vokser op i tagudhænget eller op over taget. Utroligt med sådan en grokraft og det på trods af, at jeg i de sidste 8 år har forsøgt at slå den ihjel, idet vi syntes, at den ville fylde for meget på terrassen. Men den insisterede på at måtte blive, så sidste år fik den et rionet at gro op af. Men det ser desværre ikke ud til, at den vil blomstre i år. Men heldigvis er der den skønne rose ved dens fod, som blomstrer flittigt gennem hele sommeren. Og den første rosa rose er sprunget ud.

Dem glemmer jeg ikke

Forglemmigejerne har stået rigtig længe. Faktisk så lavede jeg et indlæg om dem d. 4. maj, så de har klaret det helt godt. Men nu var de ved at være triste at se på og der var flere små brune frø end små skønne blå blomster. Og desuden så tror jeg, at de har fået meldug, så de trængte til at blive fjernet fra området.   Sådan så de ud inden jeg gik i gang med at hive dem op. Det blev klaret i et ruf. Og sådan ser her ud nu - området har fået et helt andet udtryk. Jeg synes, at det er sjovt at se sådanne før og efter billeder. Det har været et skønt blåt hav. Og jeg glæder mig over, at de har nået at smide frø, så jeg ikke glemmer at de passer godt ind til dette område.

De kattens porrer og klematis

Jeg er uvenner med naboens kat - den ved det bare ikke! Den har tilegnet sig et område i et af højbedene og bruger det som toilet. Når den har besørget, så skraber den i jorden og den har ingen respekt for mine nyplantede porrer. Nu har jeg efterhånden plantet porrerne mange dage. Gad vide om jeg kan blive ved at kalde dem for nyplantede hele sæsonen! Og hvor lang tid holder de mon til at blive blottet for jord! Og så fikjeg en overraskelse på min tur rundt i haven i dag. Klematisene på det sorte espalier blomstrer. Måske er det to forskellige planter - blomsterne er begge hvide, men ligner ikke helt hinanden. Det var to klematis, som jeg reddede sidste år fra at blive kvalt af skvalderkål.  Jeg havde en fornemmelse af, at det var den blå 'The President', men var ikke sikker. Men nu er jeg da blevet sikker på, at det er det ikke. Men der var intet navneskilt, så hvilke klematis det drejer sig om, er uvist. Klematisene er kravlet op og dækker den øverste del

Langbenede rhodo'er

Så er de sidste tre rhodo'er ved at springe ud i haven. Og det er de langbenede rhodo'er. Til de unge piger er de lange ben smukke. Men disse rhodo-piger er efterhånden mange år gamle og deres lange ben pynter ikke lige frem. Desuden så trykker de en stor pieris, som plejer at blomstre godt, men i år har der ikke været én eneste blomst. Derfor har jeg besluttet, at de alle skal klippes ned, så de kan skyde nedefra. Men hvordan er det nu de skal klippes - altså hvor langt nede? Og er det ikke lige efter blomstring, som er bedst? Det må jeg have undersøgt. Men uanset der lange ben, så er de smukke. Jeg tror, at der er tre forskellige rhodo'er i bedet. På ovenstående billede er der to forskellige. Blomsterne som er lige ved at springe ud har to forskellige former - de lyse er mere runde end de mørkere, som er mere aflange.