Gå videre til hovedindholdet

Kompost-forventninger

Komposten startede jeg på, som det første i dette år. Jeg har ikke fået fat i et "låg" til bunken og jeg har heller ikke fået stukket bunken om. Men alligevel så fortsætter jeg med at putte have- og køkkenaffald i kassen. 

Jeg lægger alt haveaffald i komposten bortset fra det ukrudt, som har sat frø eller spreder sig med rødder. Eksempelvis har skvalderkål og kvikgræs absolut forbudt adgang til kassen. Fra køkkenet er det alt grøntsags- og frugtaffald dog ikke citrusfrugter, bananskræller og kerner fra for eksempel mango. Der kommer gerne kaffegrums og teblade i komposten og også æggeskaller ryger deri. Men aldrig tilberedt madaffald. Senest er det blade fra haven, som har fyldt den op til randen. 


Kassen har efterhånden været fuld et par gange, hvorefter den er faldet sammen igen. Derfor regner jeg med, at der er godt gang i komposteringsprocessen. 

Og det kan da ses i bunden af kassen, hvor komposten er begyndt at falde ud mellem brædderne. 


Det var en dejlig sort kompost, som endnu er lidt grov i det. Men jeg synes, at det ser ud til, at det bliver en rigtig god kompost til foråret, hvor den skal spredes i havens bede. Jeg glæder mig faktisk allerede til at skulle rode op i bunken for at finde guld-muld.

Men mon ikke jeg skal have sat nr. to kompostbeholder op, så denne kan få fred resten af vinteren - og så skal jeg vist have fat i det "låg", så der kan komme godt gang i processen i denne kasse imens.  

Kommentarer

  1. Det ser rigtigt godt ud, Susanne :-) Og det glæder mit komposthjerte, at du nyder det.
    Jeg ville også få fat i en til kasse. Og til låg er et gammelt tæppe godt, evt med en pressening over her i vinter, hvis du rigtigt vil forkæle den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det bliver godt med komposten og dejligt at det kan glæde dig. Jeg ved jo, at du er mester i kompost :-)

      Det er bare lige det er med at få sig taget sammen til at komme forbi en tæppehandler. Må hive mig selv op med rødderne og mon ikke man kan få en rest billig? Og en pressenning - sådan én har jeg faktisk liggende og den ville passe perfekt over og om komposten. Mange tak for tippet :-)

      Slet
  2. Hyggeligt indlæg og hyggelig beskæftigelse... :o) Jeg går også og hygger mig med min nye (fra i foråret) kompost og alt det der er kommet i den denne sommer, - det kan kun blive til haveguld!

    Til køkkenaffaldet har jeg en lukket kompost og idag kom jeg hjem med en stor spandfuld hønsemøg.... jeg lover dig, det var ulækkert og lugtede fælt, men tanken om hvor glade roserne og alle de andre bliver til foråret kan sagtens få mig til at klare det mindre lækre job... :o)

    Fortsat god fornøjelse og jeg må vist også snart få "bygget" et kompostindlæg ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at det bliver til haveguld. Skønt at du har fået en ny her i foråret. Vi skrev sammen om kompostorme, da jeg startede denne kompost. Jeg fik aldrig orme tilsat komposten, men det ser ud til, at det bliver klaret alligevel. Det bliver spændende at se til foråret, om der er kommet orme i den.

      Hønsemøg skulle være rigtig godt at tilsætte komposten og jeg fik også en pose hældt i i foråret. Så komposten må blive det rene "krudt" for vores planter :-)

      Vil glæde mig til dit næste kompostindlæg :)

      Slet
  3. Kompost er guld verdt, og den fyller seg fort opp... jeg blir altid like begeistret når jeg leser om den. Snart har du en til skal du se :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver så godt for mine bede og dets blomster med masser af dejlig kompost. Ja, jeg håber snart, at jeg kan få én beholder mere sat op, så jeg kan komme igang med nr. 2 :-)

      Slet
  4. Det lyder enkelt og kunne måske inspirere os til at blive lidt mere organiseret i vores affaldshåndtering.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er faktisk ret enkelt. Håber I kommer igang, så I også kan få glæde af den skønne kompost :-)

      Slet
  5. Hej. Det ser godt ud det guld-muld. Jeg synes også det lyder enkelt, så måske jeg også skal kaste mig ud i det. Tak for inspiration og info.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt hvis jeg kan "smitte" andre med lysten til at lave sit eget guld-muld :-)

      Slet
  6. Dejlig bugnende kasse med lækker kompost du har! Der er noget at glæde sig over. Jeg har også i haven men den er sat direkte på jorden men det synes at fungere fint. derudover har jeg lavet konpostposer udfra ideen givet af havefolket - en 7 halvfulde sække med dejlige blade fra efteråret. Det bliver spændende at se alt vores guld- muld til foråret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også, at det fungerer fint med kompostenkassen sat direkte på jorden - om ikke andet så får vi det begge at se til foråret. Det bliver også spændende at se alle jeres poser med blade. Mon ikke der kommer en livlig skriven herom til foråret :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad