Gå videre til hovedindholdet

Plantlinger

Jeg har sået rigtig meget i år - se evt. fanen med Såkalender 2013 og det har fungeret rigtigt godt med plantelampen, som jeg købte tidligere på året.

Men nu er der ved at være trængsel indenfor og familien synes, at jeg godt må se at finde en løsning, så vi ikke skal have alle plantlingerne stående rundt i hele huset.

To forskellige steder i stuen står der masser af plantlinger som er priklet ud og nogle af dem har derudover fået en omplantning til større potter.

I det lidt koldere værelse under vækstlampen, står de nyest såede. De skal have lidt lys-energi inden de bliver priklet ud. Og på terrassen står min fødselsdagsgave fra mine forældre; 6 klematis og 2 akebia, som bare venter på, at jeg får rionettet sat fast, så jeg kan få dem plantet ud i haven.

Jeg skal i dag til Fyn for at besøg en kær veninde. På vejen til hende skal jeg forbi Ikea i Odense for at købe et par stålreoler til drivhuset. Det er planen at alle plantlingerne skal sættes i drivhuset indtil de kan plantes på friland.

Kommentarer

  1. Hvor har du dog været flittig.
    Det ser godt ud.
    Håber du har en god dag på Fyn.

    SvarSlet
  2. Wow! Det er godt nok en imponerende samling. Jeg bøjer mig i støvet. De par bakker, som stadig står her hjemme kan jo ikke nå dig til anklerne.

    SvarSlet
  3. Hej Susanne.Sikke da en samling frølinger.Har også lidt gang i lidt frøsåning.Er det lathyrus du viser.Men er blevet rigtig lang,men jeg har knibet dem.......er lidt usikker på om det er for tidligt at plante den udenfor?
    God aften Jette

    SvarSlet
  4. Ja der er gang i den, måske er der ikke noget at sige til, at familien godt vil have dem ud. Håber du har fået fat i reoler i Bilka.

    SvarSlet
  5. Er du da VIMMER en frodighed, Susanne!

    Og jeg glemte helt at sige jatak til kaprifolierne. Måske vi ses til plantemarkedet på Kornagervej?

    SvarSlet
  6. Det ser rigtigt godt ud, jeg kan slet ikke være med :) dejligt :)
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  7. Det ser rigtigt godt ud, jeg kan slet ikke være med :) dejligt :)
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  8. Det kan man da kalde frodighed.

    SvarSlet
  9. Der er godt nok rigtige mange dejlige plantlinger og flotte ser de ud! Faktisk ligner det til forvækstling ;) mit grorum.
    Jeg er i gang med at sætte nogle af de mere hårdføre i drivhuset, lathyrus, lupiner, hornvioler m.m. da det også kniber gevaldigt med pladsen her. Jeg dækker dem alle over med fiberdug om aftenen, da temperturen falder til 5-6 grader om natten. Ja, forleden var der jo nattefrost men da havde jeg ikke startet med at flytte dem derud, så havde jeg bestemt skyndt mig at tage dem ind i varmen!
    Vi må bede til vejrguderne om mildere vejr så de alle snart kan plantes ud i bedene, og de lidt utilfredse igen kan få husrum i stedet for grorum ;-)

    SvarSlet
  10. Orv!!
    Der kan jeg ikke være med - mine frølinger spirer enten ikke eller ikke ret hurtigt... Du kan "opbevare" nogle af dem hos mig :-D

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad