Gå videre til hovedindholdet

Glædeligt gensyn med marietidslen

For mange år siden fik jeg en plante af marietidslen forærende. Den har været væk fra haven i flere år, men i sommers dukkende den op igen. Der må have ligget nogle frø i jorden og ventet på, at det blev deres tid til at spire - måske de endelig har fået lys nok.

Marietidslen stod i bedet langs huset - det bed, som skulle rømmes for planter for at kunne grave faskiner ned. Derfor tog jeg nogle afblomstrede hoveder med frø ind så jeg kunne samle frø til næste års planter.
Faktisk er det nogle grusomt stikkende frøstande og det er overhovedet ikke sjovt at flytte rundt på dem. De har ligget til tørre på bryggersbordet og det er hændt, at vi er kommet til at sætte hånden på dem - av, det gør ondt. 

Men efter jorden er ryddet for planter, så dukker der nu små planter af marietidslen op. Min første tanke var; gad vide om de små planter kan overleve den kommende vinter? Og skal jeg grave planterne op og sætte dem lidt beskyttet ex. i kold-drivhuset.



Så vidt jeg kan læse mig frem til, så vil de små planter overleve vinteren og blomstre allerede til næste år - det er jo slet ikke så ringe endda. Og da marietidslen er to-årig, så kan jeg så de frø jeg har liggende i den kommende sæson, sådan at jeg sikrer mig blomster i marietidslen året efter osv.  

Og ved du så iøvrigt hvorfor tidslen hedder "Marie" og hvordan den har fået de hvide pletter på bladene? Denne lille søde historie har jeg fundet på denne side
Marietidsel er opkaldt efter Jomfru Maria, der ifølge legenden sad og ammede det lille Jesusbarn, da en løve forskrækkede hende, så mælken sprøjtede ud over en tidsel. Herved fik marietidslen sine karakteristiske hvidplettede blade og sit navn, og planten har siden da været betragtet som velsignet og besiddende stor lægende kraft.

Kommentarer

  1. Det er da en sød historie. Marietidsel bliver brugt meget i helsekost, har jeg lagt mærke til.

    SvarSlet
  2. Nåe en sød historie og nogle lækre blade den har...hvad farve får selve tidslen?
    Det var da godt, at de sådan dukkede op, når de fik lys nok.

    SvarSlet
  3. Spændende læsning - jeg kender den slet ikke.

    SvarSlet
  4. Sikke en sød historie om et ellers stikkende væsen. Kender ikke Marie-tidslen. Hvilken farve har den i blomst. Blå? Tænker den kan være fin i buketter? God efterårsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil mene, at blomsten er hen i det lilla. Hvis du klikker på linket i teksten, så vil du kunne se farven :-)

      Slet
  5. Smuk tidsel og sød legende omkring den. Den er vist purpurrød i farven eller? Jeg tror heller ikke den har nogen som helst problemer med at klare vinteren.
    Kh Rose

    SvarSlet
  6. Sikke en sød historie, det er da en som man kan huske.
    Håber du får stor succes med din tidsel
    Kh Heike

    SvarSlet
  7. ja.. de ser smukke og stikkende ud :) og sikken en sød fortælling :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad