Gå videre til hovedindholdet

Potentiale for lækre kål

Forspirede kål og passende vejr var en god kombination!

Både spidskål og grønkål har stået beskyttet i potter i havehuset og var klar til at udplantning og da vejret fortrinsvis har været overskyet i dag blev kålbedet tilplantet



For en lille måned siden købte jeg små forspirrede spidskål og grønkål på planteskolen. Jeg har erfaring for, at købes kålplanterne, når det er tid til udplantning, er planterne ofte lange i stilken og "væltet". Derfor blev kålplanterne købt tidligt i år og omplantet i hver sin potte. Planterne har stået beskyttet i havestuen, hvor de har kunne vokse sig fint store og rødderne var begyndt at vokse ud af hullerne i bunden af potten.


Da planterne blev taget ud af potterne var der fine og mange rødder ved hver plante. Jeg tænker, at de har fået et godt forspring, som gør dem mere modstandsdygtige for vejr og vind i urtehaven.

Alle kålplanter er blevet plantet dybt - noget som jeg har lært her i foråret, at det er en god idé at gøre. Det betyder blandt andet at planterne står stabilt i jorden og ikke skal bruge kræfter på at "holde balancen".


Som det ses er de plantet dybt og jeg har forsøgt, at plante så dybt, at der hvor spidskålens hoved udspringer, er placeret lige over jorden.


Ni spidskål er plantet i kantrækkerne med 40 cm mellem hver og i midterrækken er der plantet otte grønkål - på nogenlunde lige rækker.

Vanderen er igang med at vande bedet, så de kan få en god start. Og i morgen kommer der bionet over planterne, så angreb af sommerfuglelarver kan undgåes (minimeres) - vi skulle jo gerne have en masse dejlige kål gennem sommeren og efteråret.

Kommentarer

  1. De står vel nok flot, jeg håber der bliver til mange mange kål-middage

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sussi - ja, det bliver skønt at kunne høste knitrende sprøde kål til maden.

      Slet
  2. Åh det er rigtig forår - det er så skønt med den spiselige have! Jeg nyder virkelig at dyrke lidt spiseligt i min have.

    Jeg dyrkede spidskål sidste år, men der gik larver i dem alle - så de endte som hønsemad... Men jeg håber på en dag at kunne dyrke dem med succes!

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - foråret er virkelig en dejlig tid :-) Også her nyder vi at kunne dyrke og hente spiseligt i haven.

      Uha ja - de sk... larver. Jeg havde bionet over mine spidskål sidste år og havde ingen larver. Men, men, men den første spidskål vi fik ind i køkkenet var fyldt med dræbersnegle unger inde i hovedet, uakk. Så her blev spidskålene også til hønsemad! Håber også at det lykkes i år for os. Har strøet Ferramol, så krydser fingre i år. Håber at det lykkes for dig - for nyhøstede sprøde spidskål er en gudespise.

      Slet
  3. Det ser riktig flott ut ! Net er nok viktig nå, her er det iallfall nok av gul sommerfugl nå.
    Ha en fin uke.:-)
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Og bionettet er kommet over kålene, så håber virkelig, at det er gjort i tide.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…